Behandlingen

Er som regel en kombination af Kranio-Sakral Terapi, Reiki Healing og Rosenberg teknik.

Alt efter hvad du har behov for.

Alle er blide teknikker.

Inden behandlingen får vi en snak, hvor vi får klarlagt hvilke problemer du har.

Under behandlingen ligger du fuldt påklædt på en briks.

Efter behandlingen har du lige tid til at komme ”tilbage”,

inden du igen skal ud i verden.

Du skal sætte 1,5 time af til snak og behandling.

ALT

ALT står for ansigts-løftnings-teknik. Og er en blid, men effektiv massage af musklerne i ansigtet.

Musklerne bliver afbalanceret i musklerne i dit ansigt, din nakke, hals og skuldre.

De muskler der er lidt slappe, får en chance for at få noget af deres naturlige spændstighed tilbage, og de muskler der er for stramme bliver dejligt afspændte.

Der bliver også arbejdet på lymferne og meridianerne på ansigt, nakke og hals. Lymferne leder affaldsstoffer væk og meridianerne er med til at opretholde den energimæssige balance i kroppen.

Det er en vidunderlig behandling, hvor man bliver dejlig afslappet.

Vi bruger vores ansigt til at vise det, vi ønsker verden skal se. At vi er fx en kompetent leder, en underviser med styr på sit fag eller en omsorgsfuld fagperson. Med andre ord, vi har alle ”masker”, dvs sider af os selv, som vi møder verden med. Derfor har vort ansigt ind i mellem behov for at blive afspændt og nulstillet. Dette virker også ind på vores psyke, vores sind. Stress bliver lindret, søvnen blive bedre og behandlingen fremmer i den grad velvære.

I tillæg får huden en friskere glød og  rynker og små skævheder kan blive mindre.

En behandling der er god for både psyke og sjæl.

 

Organmassage

Organmassage kan hjælpe på rigtig mange ting på et dybere plan, ganske enkelt fordi vi er dybere inde i kroppen.

Og det er meget blidere end det lyder 🙂 Er du i tvivl, så spørg endelig!

Organsystemet har en direkte indvirkning på og essentiel betydning for nervesystemet, hormonsystemet, muskel-skeletsystemet, lymfen og blodcirkulationen.

Organmassage kan afhjælpe problemer som f.eks. fordøjelsesbesvær, vejrtrækning, spiserørsbrok, mavebrok, angst, ryg/nakkesmerter, albue og skuldersmerter, knæproblemer, lændeproblemer, træthed, barnløshed, kæbespændinger, blodtryksproblemer, inkontinens, bækkenproblemer, tilbagevendende psykiske problemer, manglende sexlyst, hudproblemer, problemer med bevægeapparatet og vægtproblemer.

Rosenberg teknik

Rosenberg teknik

Er en meget blid og effektiv bindevævsmassage, som er udviklet af Stanley Rosenberg.

Bindevævsmassage giver blandt andet:

  • bedre kropsholdning
  • øget fleksibilitet
  • forbedret vejrtrækning.

Den er også god til blandt andet arvævsbehandling, muskelspændinger og skævheder i muskelskelet systemet.

Vores holdning, fleksibilitet og vejrtrækning har stor betydning for nervesystemet og hele organsystemet, så derfor har Rosenberg Teknik en meget positiv indvirkning på vores daglige sundhed og velvære.

 

Kranio sakral terapi

Kranio-sakral terapi er en meget blid og samtidig meget dybdegående behandlingsform, hvor der arbejdes med et tryk på ca 5 g.

Kranio Sakral Terapi er behandling ved hjælp af blide tryk på især knoglerne i kraniet, ansigtet, rygsøjlen og korsbenet.

Det kranio-sakrale system består af:

  • Knoglerne i kraniet, rygsøjlen og korsbenet (sacrum)
  • Membranerne, der holder hjernen på plads i forhold til kraniets knogler
  • Hjernevæsken (cerebrospinalvæsken), som cirkulerer omkring hjernen.

Hele kroppen er afhængig af at det kranio-sakrale system er i balance.

Reiki healing

Reiki er japansk og betyder universel livsenergi. Det er igennem japaneren Dr. Mikao Usui, at vi har denne healingsform.

Reiki løsner blokeringer, både på det fysiske og på det psykiske plan og fremmer balancen mellem krop, sind og ånd.

Reiki energien bliver trukket ned fra universet og videregivet via håndfladerne for at opnå en genopladning af livsenergien.

Reiki energien går derhen i kroppen, hvor behovet er størst. Med andre ord, er det kroppen selv, der bestemmer hvor der skal heales og hvor meget energi den vil have.

Reiki virker, også selvom man er skeptisk. Du behøver ikke tro på det, for at det skal virke.

 

Desuden går Reiki godt hånd i hånd med andre behandlingsformer.